Aktuelle B2B muligheder
Invitér dit personale, samarbejdspartnere eller kunder i biografen til en stor oplevelse, som vil blive husket længe! Vi kan både arrangere visninger af aktuelle film, forpremierer eller af ældre film. Ønsker I at benytte noget af tiden til at præsentere eller tale med jeres gæster, så kan dette også snildt arrangeres. Vi kan også sørge for mange forskellige former for forfriskninger, slik og popcorn.
Tal med os, vi kan stort set skræddersy dit arrangement, som du gerne vil have det.
Mulighed for B2B forpremiere fra 17. maj
F1
Fra skaberne af Top Gun: Maverick kommer den længeventede biografoplevelse F1, med Brad Pitt i hovedrollen. I F1 gør den pensionerede og erfarne racerkører Sonny Hayes (Brad Pitt) et spektakulært comeback til Formel 1 og danner makkerpar med det unge selvtillidsfulde talent Joshua Pearce (Damson Idris) og team APXGP. Konkurrencen er hård og sammen må de tackle deres forskelligheder, rivaliseringer og udfordringer på-og udenfor banen, når de indtager verdens mest brutale og prestigefulde racerløb F1. Filmens hæsblæsende racerløb er optaget live under de virkelige Formel 1 Grand Prix-weekender på legendariske baner som Silverstone Circuit og Autodromo Nazionale di Monza. Du vil derfor sidde på kanten af biografsædet, uden tid til pit-stop, når F1 præsenterer dig for en helt unik og intensiv filmoplevelse om livet i overhalingsbanen mod nogle af sportens alle største kører som Max Verstappen og Fernando Alonso samt tidligere Formel 1-kører Kevin Magnussen. Filmen er instrueret af Joseph Kosinski og produceret af bl.a. Jerry Bruckheimer og den tidligere Formel 1®-verdensmester Lewis Hamilton. Udover Brad Pitt på rollelisten medvirker bl.a. Javier Bardem, danske Kim Bodnia, Kerry Condon og Tobias Menzies, som alle bringer ekstra stjernestøv til denne actionfyldte filmoplevelse. Manuskriptet er af Ehren Kruger. Bag kameraet er filmfotograf Claudio Miranda, production designerne Mark Tildesley og Ben Munro, filmklipper Stephen Mirrione, kostumedesigner Julian Day, og den Oscar-vindende komponist Hans Zimmer, som står bag filmens intense og uforglemmelige musik.
Kontakt os for mere info om B2B muligheder
Mulighed for B2B forpremiere fra 18. august
Jurassic World Rebirth
En ny æra er født. Action-superstjernen Scarlett Johansson, stortalentet Jonathan Bailey og den dobbelte Oscar®-vinder Mahershala Ali har hovedrollerne i ”Jurassic World: Rebirth”. Et frygtløst forskerhold forsøger i kapløb med tiden at indsamle DNA-prøver fra de tre største dinosaurer på Jorden. Der er gået 5 år siden begivenhederne i ”Jurassic World Dominion” og Jordens økologi har vist sig at være uegnet for dinosaurernes levevilkår. De tilbageværende dinosaurer lever i isolerede, ækvatoriale miljøer, hvor klimaet ligner det, de engang trivedes i. De tre mest kolossale skabninger i denne tropiske biosfære har nøglen til et mirakuløst og livreddende lægemiddel til gavn for hele menneskeheden Kilde: UIP